Ud at rejse? Se her!

Udenlandsvaccinationer er ikke omfattet af den offentlige sygesikring og afregnes i klinikken. Alle priser er inclusive moms. Vi modtager Dankort, mobilepay og kontanter (gerne i lige penge).

I forbindelse med vaccinationer til udenlandsrejser kan man selv søge information på Statens Serum Institut:
https://www.ssi.dk/Vaccination/Rejsevaccinationer.aspx

Hvis man ved præcis hvad man skal have, kontaktes klinikken per telefon og vaccinen udskrives på online-recept til afhentning og betaling på apoteket. Vi giver vaccinen her i klinikken mod et honorar på 200 kr per konsultation.

Såfremt der ønskes rådgivning i rejsevacciner eller malariaforebyggelse yder vi en rejsevaccinekonsultation ved fremmøde i klinikken efter tidsbestilling. Pris 300 kr. Vaccinerådgivning til familiemedlemmer, der skal til samme destination i samme periode koster 150 kr per person.

De bedes medbringe følgende oplysninger til konsultationen:

– Rejsemål
– Varighed af ophold
– Rejseforhold (turist, erhvervsrejse, tæt på lokal befolkning og dyr, bjergområde m.m)
– Rejsevaccination og børnevaccinationskort, hvis De har et.
– Tdiligere vaccinationer skal man selv indskrive på DDV via sundhed.dk

Vaccinationerne planlægges med online-recepter, aftaler og interval.

De efterfølgende konsultationer koster 150 kr per konsultation. Vi stiller sundhedspersonale og anafylaksiberedskab til rådighed. Vaccinerne køber De selv på apoteket efter recept herfra.

Andre ydelser der ikke er omfattet af den offentlige sygesikring:

– kørekortsattest 500 kr
– Erhvervskørekortsattest 500 kr
– Lægeerklæring/sygemelding 400 kr
– influenza vaccine i perioden november til marts 200 kr.